LydguideYıldız Palace

Yıldız-paladset, også kendt som “Stjernepaladset”, ligger på en frodig, grøn bjergskråning med udsigt over Istanbuls livlige Beşiktaş-kvarter. I modsætning til mange storslåede osmanniske slotte, der rejser sig ud til Bosporus’ bredder, blev Yıldız fra begyndelsen tænkt som et tilbagetrukket og sikkert opholdssted, gemt væk blandt gamle platantræer og farverige haver.

Erkan Erol

For århundreder siden var området et jagtområde for de osmanniske sultaner. Med tiden dukkede små pavilloner og haver op på skråningen. Men fortællingen om Yıldız som palads begynder for alvor sidst i det attende århundrede, da en sultan lod opføre en sommerbolig her til sin mor. Senere blev stedet endnu mere tillokkende for herskere, der ønskede fred og afstand fra byens larm og de mange farer ved vandet, og området blev gradvist udvidet. I slutningen af det nittende århundrede forvandlede Sultan Abdülhamid den Anden Yıldız til et imponerende paladsanlæg, som blev magtcentrum for Osmannerriget.

Mustafa Uğur

Vandrer man gennem Yıldız i dag, bevæger man sig mellem særprægede bygninger, hvor hver har sin egen stil og historie. De prangende Statslejligheder, kendt som Büyük Mabeyn, husede tidligere udenlandske kongelige og prominente gæster. Tæt på ligger Şale-pavillonen—en harmonisk blanding af osmannisk og europæisk arkitektur, hvor smukke sale glimter af perlemor og håndvævede tæpper dækker gulvene. Sultan Abdülhamid, som var en dygtig snedker, menes endda selv at have fremstillet møbler her.

Tamer Elkady

Ikke langt derfra står Den Kejserlige Porcelænsfabrik, opført i slutningen af det nittende århundrede, med sine slotlignende mure. Det var her, forfinede skåle, tallerkener og vaser blev fremstillet til hoffet, ofte dekoreret med drømmende motiver af Istanbuls kystlinje.

Haris Mustafa

I paladshaverne blomstrede tidligere sjældne blomster, bestilt hjem fra fjerne egne. Senere blev disse fredelige haver et åndehul for byens borgere, der søgte ro fra storbyens uro. I en af pavillonerne findes en udstilling af kostbart porcelæn og personlige genstande, som tilhørte sultanen: fra sølvkamme og små spejle til håndskrevne bøger, anbragt på tunge valnøddehylder.

På grunden ligger også Yıldız-moskeen—et usædvanligt miks af osmannisk tradition og nygotisk stil—samt et karakteristisk klokketårn med spidse buer og rigt udsmykket kuppel, opført i slutningen af det nittende århundrede.

Yıldız blev ikke blot betragtet som et symbol på osmannisk overdådighed; stedet oplevede også politisk drama. På et tidspunkt fandt en opsigtsvækkende retssag sted i paladsets rammer, hvor højtstående embedsmænd stod til ansvar. Da sultanernes tid var forbi, fik Yıldız nye funktioner—først kasino, siden gæstehus og i dag museum efter en omfattende renovering, der blev afsluttet for nylig.

Når man går gennem de stille korridorer eller under gyldne lofter, fornemmer man både ekkoet af storslåede fester og sporene af de intriger, som har udspillet sig her. Museets samling rummer genstande fra dagligdagen ved hoffet, kunstværker og fascinerende sort-hvide fotografier af Istanbul—levende minder om de mennesker og begivenheder, som har gjort denne “stjerne” til en ægte perle blandt byens royale skatkamre.