LydguideTheodosius' Cisterne

I hjertet af Istanbuls gamle bydel, under de travle gader og i skyggen af moderne bygninger, gemmer der sig et stille, rungende vidunder, der er næsten seksten århundreder gammelt: Şerefiye-cisternen. Denne underjordiske vandbeholder blev opført i begyndelsen af det femte århundrede på ordre fra kejser Theodosius den Anden og giver stadig i dag et sjældent indblik i det skjulte liv i det gamle Konstantinopel, der engang var hovedstad i det Byzantinske Rige.

marco zanussi

Dengang var den største udfordring for Konstantinopel manglen på vand. Der løb kun få floder gennem den historiske halvø, så byen var afhængig af store akvædukter, såsom den legendariske Valens-akvædukt, der førte frisk vand ind fra fjerne bakker. For at sikre forsyningen under belejringer eller tørke blev vandet opbevaret i enorme underjordiske kamre. Şerefiye – som også kaldes Theodosius-cisternen – var en af de fornemste af sin slags og førte vand ud til store offentlige bade, smukke springvand og det kejserlige palads.

柳云（liu yun柳云）

Når man træder ind, står man omgivet af toogtredive høje marmorsøjler, der rejser sig ranke og bærer kupler af mursten og elegante buer. Søjlernes kapitæler er prydet med detaljerede udskæringer i korinthisk stil – akantusblade, der vidner om stor detaljerigdom. Rækkerne af søjler står snorlige, luften er kølig og fyldt af genklang fra fodtrin, der rammer de århundredgamle sten. Loftet ovenover er formet af sejlformede hvælvinger, der fordeler vægten jævnt, mens de kraftige vægge – mere end to meter tykke – engang var dækket af et glinsende, vandtæt lag puds og har rundede hjørner for at modstå vandtrykket.

Rouslan Valonen (LibertyToursLLC)

I århundreder lå Şerefiye og dens søstercisterner, såsom de nærliggende Basilica og Binbirdirek, skjult under storbyens stadigt nye lag af liv. Over tid, i takt med at de osmanniske vandtraditioner ændrede sig, blev denne gamle vandbeholder glemt, og indgangen blev skjult under mægtige palæer og embedsbygninger.

Genopdaget i vor tid og nænsomt restaureret, er Şerefiye-cisternen i dag et museum – fyldt med musik, levende lys og farverige projektioner, der danser over de hvælvede lofter. Her kan besøgende beundre den enestående ingeniørkunst, de specielt fremstillede unikke søjler og opleve, hvordan moderne teknologi får de antikke sten til at leve igen. Blandt de tidløse buer fornemmer man både imperiets opfindsomhed og den ubrudte historiske tråd, der binder byen sammen gennem årtusinder.