LydguideSankt Jørgens Kirke og Den ortodokse kirke i Konstantinopel

Aziz George Katedralen, også kendt som Saint George’s Cathedral, ligger roligt i Fener-kvarteret i Istanbul. Udefra fremstår den beskedne stenkirke måske overraskende enkel og lille – især for dem, der er vant til byzantinske prakteksemplarer. Men træder man indenfor, kommer man ind i den økumeniske patriarks hovedsæde – det vil sige den øverste myndighed i den østlige ortodokse kirke. Denne katedral fungerer som det åndelige centrum for millioner af ortodokse kristne verden over.

Baleriy 3

Stedet var oprindeligt et kvindekloster. I begyndelsen af det syttende århundrede blev det centrum for den ortodokse kristendom. Det skete, da byens gamle og storslåede katedral, Hagia Sophia, blev omdannet til moské efter osmannerne overtog byen. De osmanniske love tillod ikke, at kristne kirker overgik moskéerne i pragt, så Saint George’s fremstår mere ydmyg, end man måske ville forvente. Men den sande skønhed åbenbares først indenfor.

Nikola Zeljic

Inde i katedralen deler høje søjler rummet op i tre skibe. Skyggerne fra søjlerne bevæger sig over mørke ibentræsbænke. Ikonostasen – det vil sige det gyldne kunstfærdige skærm med strålende ikoner – markerer overgangen fra kirkeskibet til alterrummet. Hele det indre oplyses af stearinlys, der glimter i guld og marmor. Relikvier og mosaikikoner, nogle flere hundrede år gamle, er gemt i krogene og hver især bærer deres egen historie. Blandt kirkens unikke skatte findes relikvier af hellige personer og et stykke af den søjle, man mener, Jesus var bundet til under sin piskning.

Trods brande, uro og endda et bombeangreb er katedralen altid blevet genopbygget. I det attende og nittende århundrede hærgede brande. Det førte til omhyggelige genopførelser. Efter endnu en brand i fyrrerne kom en gennemgribende restaurering først langt senere, nemlig i halvfemserne. Det er disse omfattende arbejder, der giver katedralen dens nuværende udtryk.

Saint George’s har været vidne til både triumf og tragedie. I det nittende århundrede – kort efter den græske uafhængighedskrigs start – blev patriark Gregory den Femte henrettet foran katedralens port af de osmanniske myndigheder. Porten har været lukket lige siden, som et minde om hans martyrium.

Fener var engang et pulserende centrum for det græske samfund, men meget har forandret sig. Gennem det tyvende århundredes uroligheder forlod størstedelen af de ortodokse indbyggere området og efterlod ældgamle palæer og stille gader. Alligevel lever katedralen videre som et aktivt centrum for tro og tradition. Pilgrimme og rejsende fra hele verden samles stadig her. Nogle søger den dybe åndelige betydning, andre kommer for historiens skyld.

Katedralen er fortsat ikke bare et sted for tilbedelse, men også et stærkt symbol på udholdenhed, håb og hellig skønhed – midt i det livlige og mangfoldige Istanbul.