LydguideKariye Mosque

I hjertet af Istanbul, væk fra byens travlhed, rejser Kariye Camii sig – en bygning, der forener over seksten århundreders tro, kunst og kultur. Tidligere kendt som Chora-kirken begyndte stedet som en lille kristen helligdom i begyndelsen af det fjerde århundrede, uden for det gamle Konstantinopels bymure. Da nye bymure blev opført i det femte århundrede, blev kirken en del af den voksende by, men dens oprindelige navn, som på græsk betyder “på landet”, blev bevaret.

LDGPJCSF

Den bygning, man ser i dag, begyndte at tage form i det ellevte århundrede, hvor indflydelsesrige kvinder som Maria Doukaina bidrog til at genopbygge den i den populære byzantinske kors-i-kvadrat-stil. Efter et jordskælv i det tolvte århundrede blev kirken restaureret, og senere – i det fjortende århundrede – blomstrede den under ledelse af adelsmanden Theodore Metochites. Han berigede stedet med storslåede mosaikker og fresker i strålende guld samt dybe blå og røde nuancer, som skildrer fortællinger fra den kristne tradition: Jesu fødsel, Marias liv og levende scener af opstandelsen. Disse værker afspejler et samfund, der søgte håb i byzantinerrigets sidste tid, med en blanding af spirituel symbolik og følsomme motiver, som sjældent ses andre steder.

Gert Brussaard

Choras udformning skiller sig ud blandt Istanbuls store monumenter. De seks kupler, intime rum og vægge tæt pakket med hellige motiver giver følelsen af et lagdelt, historisk sted – hver korridor afslører nye overraskelser, fra den rigt udsmykkede forhal til det stille kapel, hvor de døde blev mindet.

jesu gaur

Gennem århundrederne har Kariye tjent som kristent kirkerum og blev senere omdannet til en moské, efter osmannerne indtog byen i det femtende århundrede. Kirkens kristne kunst blev omhyggeligt skjult bag puds i stedet for at blive ødelagt. I midten af det tyvende århundrede, da stedet blev erklæret for museum, brugte eksperter utallige timer på at afdække og restaurere kunstskattene, så verden igen kunne opleve noget af det ypperste inden for senbyzantinsk kunst. Dermed blev uvurderlige historier og farver reddet fra at gå tabt for altid.

Mauro Silva

I de senere år har debatten bølget frem og tilbage, efter at bygningen igen blev taget i brug som moské. Diskussionerne understreger, hvor svært det er at balancere mellem at opfylde religiøse behov og beskytte et verdensarvsminde. Men selv midt i forandringerne er Karies døre stadig åbne for alle – kunstelskere, troende og nysgerrige rejsende. Sammenlignet med storværker som Hagia Sophia føles Kariye mere nærværende og personlig, men er stadig et levende bevis på Istanbuls mange lag og grænseløse skaberkraft.