LydguideIhlamur Palace

Mellem Beşiktaş og Nişantaşı i Istanbul ligger Ihlamur Kasrı, også kendt som Linden Pavilion, som et fredeligt åndehul, hvor besøgende får et unikt indblik i den ottomanske luksus fra næsten to hundrede år siden. Skjult mellem gamle lindetræer og magnolier og omkranset af høje stenmure bevarer dette tidligere sommerpalads en diskret elegance, langt fra storbyens larm.

M. R. POLAT

Historien om Ihlamur Kasrı rækker næsten tre hundrede år tilbage. Allerede i begyndelsen af det attende århundrede lå her Ihlamur Mesiresi, en anerkendt have, der var populær blandt de ottomanske sultaner – et sted til jagtture og stille fordybelse. Midt i det nittende århundrede fik området særlig betydning, da Sultan Abdülmecid den Første lod arkitekten Nigoğos Balyan opføre to nye pavilloner, inspireret af tidens europæiske strømninger.

Neşet Topaloğlu

De to bygninger er i dag kendt som Merasim Köşkü og Maiyet Köşkü. Merasim Köşkü – Ceremonipavillonen – imponerer med sine brede stentrapper, høje vinduer og rige barokudsmykninger. Indenfor glitrer lysekroner over europæiske møbler og tyrkiske tæpper, og de håndskårne detaljer samt de udsmykkede lofter forener ottomansk og vestlig kunst. Det var her, man modtog prominente gæster og holdt store fester.

svetlana0000

Ikke langt derfra ligger Maiyet Köşkü, en mere enkel og yndefuld pavillon med dobbelte trapper og afdæmpede dekorationer. Den fungerede som sultanens families og ledsageres private gemakker, indrettet med blide farvetoner og fine mønstre – et fredfyldt tilflugtssted fra hoffets travlhed.

Arkitekten Nigoğos Balyan tilhørte en familie, som har sat tydelige spor på Istanbuls skyline, blandt andet med den kendte Ortaköy-moské. Med sit arbejde på Ihlamur Kasrı markerede han tidens skifte, hvor europæisk barokstil smeltede sammen med lokale traditioner – et billede på en periode, hvor det ottomanske rige åbnede sig for nye idéer og æstetikker.

Haverne omkring pavillonerne er en vigtig del af områdets sjæl. Mellem damme og snoede stier breder duften af blomstrende lind sig, som et ekko af den gamle livskultur, hvor både sultaner og digtere spadserede under trækronerne. Under Sultan Abdülaziz blev der endda arrangeret brydekampe og fremvisninger af dyr for at underholde hoffet og dets gæster. I begyndelsen af det tyvende århundrede havde pavillonen også besøg af regenter fra Bulgarien og Serbien, hvilket understregede dens internationale betydning.

Efter det ottomanske riges fald blev stedet omdannet til museum og offentlig park. I dag kan man nyde en forfriskning i havens café eller deltage i særlige arrangementer, mens man mærker historiens vingesus. Ihlamur Kasrı forener stadig natur, kunst og kultur og inviterer til ro og fordybelse omgivet af sporene fra en storhedstid.