LydguideHagia Sophia

Ayasofya-i Kebir Cami-i Şerifi, internationalt kendt som Hagia Sophia, troner i hjertet af Istanbul, hvor Europa og Asien næsten smelter sammen. Når du træder indenfor, bliver dine sanser straks overvældet – sollyset strømmer ind gennem de høje, buede vinduer, danser hen over marmorgulvet og funkler i de farverige mosaikker, der minder om ædelstene. Hovedkuplen, som hvælver sig mere end halvtreds meter over gulvet, giver en følelse af at svæve opad, båret af mindre halvkupler og buede søjler.

Muhittin Bayram

Hagia Sophias historie rækker næsten femten århundreder tilbage. Den blev oprindeligt opført som domkirke for den kristne, byzantinske kejser Justinian i begyndelsen af det sjette århundrede. Dengang var det verdens største kirke, skabt til store ceremonier og kronet med et bygningsmæssigt vidunder – en kolossal kuppel, hvilende på buede, trekantede flader, såkaldte pendentiver, der fordelte vægten og gav bemærkelsesværdig stabilitet. Dens arkitektur blev forbillede for mange ortodokse kirker, og århundreder senere inspirerede den talrige, storslåede moskéer.

Himmet Öksüzoğlu

Med tiden skiftede den imponerende bygning funktion i takt med historiens udvikling. Da osmannerne erobrede Konstantinopel i midten af det femtende århundrede, blev domkirken omdannet til moské. Der blev tilføjet nye elementer til den islamiske bøn – fire slanke minareter, en bønneniche kaldet mihrab og pragtfulde lysekroner. En stor del af den kristne arv forblev dog skjult, ikke ødelagt; mosaikker af helgener og kejsere blev dækket til. Flere af disse gyldne og farverige glasmosaikker kom igen frem i lyset, da bygningen i det tyvende århundrede blev gjort til museum.

Syed Waqas Haider

Hagia Sophia har gennem tiden været både kirke og moské og står som et symbol på stormagters ånd og drømme. Her blev kejsere kronet, her takkede erobrere for deres sejr, og her flettedes åndelige og kunstneriske traditioner sammen. Restaureringer har gennem århundreder trukket på international ekspertise og teknologisk snilde – osmanniske arkitekter tilføjede støttepiller og forstærkninger, europæiske hold i det nittende århundrede afdækkede og rensede byzantinske kunstværker, mens nutidige tyrkiske konservatorer fortsat værner om både de kristne og islamiske elementer.

I dag fungerer Hagia Sophia igen som moské, dog med adgang til de øvre gallerier for besøgende som museum. Forandringerne har været med til at udløse globale debatter om kulturarv og identitet, et vidnesbyrd om bygningens vedvarende evne til at fascinere og skabe diskussion. Gennem brande, jordskælv og omskiftelige tider har Hagia Sophia overlevet – den er langt mere end sten og udsmykning: et levende bevis på Istanbuls mange lag af historie, en invitation til kommende generationer om at træde indenfor og lade sig forundre.