LydguideFatih Mosque

Højt oppe på en af Istanbuls legendariske syv høje troner Fatih Camii over byen med sin imponerende storhed og historie. Dens lyse sten og elegante kupler glimter under himlens skiftende farver, mens de fredelige gårdhaver summer af århundreders andagt og lærdom. Luften fyldes af sagte bønner og byens fjerne lyde, hvor det gamle og det nye Istanbul mødes.

سامي عايش الوحش

Denne monumentale moské har ikke altid set ud, som den gør i dag. Dens rødder strækker sig tilbage til slutningen af fjortenhundredetallet, hvor der stod en byzantinsk kirke på netop dette sted. Kirken menes at have været hvilested for kejsere — heriblandt Konstantin den Store. Efter osmannerne erobrede Konstantinopel i midten af femtenhundredetallet, lod sultan Mehmed den Anden — kendt som "Erobreren" — opføre den første Fatih-moské oven på dette hellige sted. Med det begyndte et nyt kapitel: Kristendommen gav plads til islam som byens centrale tro, og en ny epoke tog sin begyndelse.

Vahid Hadžić

Moskéen og det omliggende kompleks, kaldet en külliye, blev hurtigt centrum for byens liv. Her fandtes skoler, et hospital, et offentligt suppekøkken for de fattige, et bibliotek, et bad og gæstehuse — alt sammen samlet omkring moskéen. På sit højeste læste over tusind studerende her, hvor de studerede videnskab, lov og teologi; stedet var både et samlingspunkt for tro og for viden.

Khaled Khirfan

Men Istanbul har ofte været ramt af jordskælv, og Fatih Camii har stået sin prøve flere gange. Den blev beskadiget i begyndelsen af femtenhundredetallet, igen i sekstenhundredetallet, og endelig styrtede den næsten helt sammen i året syttenhundrede seksogtres. Hver gang blev moskéen genopbygget — stilen forandrede sig, og elementer fra den osmanniske tradition blev blandet med nye barokke træk; en yndefuld balancegang mellem fortid og fornyelse. Hovedkuplen, der engang var byens største, flankeres nu af fire halvkupler og omkranses af to slanke minareter, hver med to altaner.

Diaa Barakat

I de fredelige gårdhaver findes bemærkelsesværdige gravmæler. Sultan Mehmed den Anden ligger begravet her i et overdådigt udsmykket mausoleum — et sted, hvor nye sultaner plejede at vise deres respekt. Andre grave markerer hvilestedet for betydningsfulde osmanniske personer, lærde og kunstnere, hvis liv og bedrifter hviler i havens skyggefulde ro.

Arkitektoniske sagn knytter sig til Fatih Camii. Man fortæller om Atik Sinan, den første arkitekt, og om en sultans store krav. Nogle siger, at sultanen lod Sinan straffe, fordi kuplen blev anset for at være for lav, mens andre mener, at det kun er en myte — men disse historier føjer blot til moskéens særlige atmosfære.

I dag er Fatih Camii langt mere end et historisk minde. Dens lyse marmorgårdhaver, indviklede kalligrafi og smukt mønstrede kupler tiltrækker stadig både troende og gæster fra hele verden. Lokale kommer for at bede, studerende samles i buegangene med mad og latter, og den blide kalden til bøn ruller ned ad højen gennem byens gader. I dette levende monument folder Istanbuls rige historie sig ud og giver alle besøgende et farverigt indblik i byens vedvarende sjæl.