Istanbul, Tyrkiet
Velkommen til fortællingen om İstanbul Surları – Istanbuls mure – et af byens mest dragende og vedvarende vartegn. Forestil dig at stå ansigt til ansigt med sten, der i næsten seksten århundreder har våget over kejsere, sultaner, handelsfolk og hele civilisationer.
Disse legendariske bymure begyndte at tage form i begyndelsen af det femte århundrede, da kejser Theodosius den Anden udvidede Konstantinopel – det vi i dag kender som Istanbul – for at beskytte byen mod nye trusler. Siden da er murene blevet genopbygget, forstærket og udvidet af både byzantinske og osmanniske herskere, som hver især satte deres eget præg. Mest imponerende står Theodosius-murene tilbage, fra det glitrende Marmarahav i syd til de gyldne vande i Det Gyldne Horn mod nord.
Bevæger man sig langs muren, åbner lag på lag af historie sig for én. Landmurene var et ingeniørmæssigt vidunder fra fortiden: en dyb voldgrav foran, to kraftige mure bagved og næsten hundrede solide tårne, hvoraf nogle rejser sig op mod tyve meters højde. For omtrent hver halvtreds meter skyder et nyt tårn op med bueskydersprækker og rummelige kamre, hvor man engang opbevarede våben eller beskyttede værdier.
Portene – som den storslåede Gyldne Port eller Yedikule-fæstningen – var langt mere end blot indgange. Her udspillede sig kejserlige parader og dramatiske forsvar under belejringer. Den Gyldne Port, udsmykket med hvid marmor og forgyldte døre, tog imod kejsere efter sejre, mens Yedikule senere blev skatkammer og sidenhen fængsel.
Gennem årene stod murene imod voldsomme belejringer: persere, arabere, bulgarere, korsfarere og til sidst osmannerne forsøgte alle at indtage byen. Midt i det femtende århundrede lykkedes det osmannernes sultan Mehmed den Anden at bryde igennem murene med mægtige kanoner, hvilket satte punktum for den byzantinske æra og indledte et nyt kapitel.
Murene var dog ikke kun militære forsvarsværker. I deres skygge udspillede byens hverdagsliv sig: købmænd, bønder, rejsende og hele samfund færdedes gennem store og små porte, hørte råb fra vagterne på tårnene, og historier og sagn voksede frem omkring stenene. Ifølge legenden forsvandt den sidste kejser ind i murene, da byen faldt, og venter stadig på sin tilbagekomst.
I dag står dele af murene endnu stolte og slidte, mens de andre steder gemmer sig under byens gader eller er blevet restaureret. Deres tilstedeværelse mærkes i tyrkisk kunst, poesi og hverdagens rytme. Restaureringerne fortsætter, nu med moderne udfordringer og nye teknikker. Istanbuls mure fortæller historier om styrke, drømme og mødet mellem kulturer – en levende påmindelse om en by formet af kejsere, sultaner og byens folk.
Lyt til denne og andre guider i vores app
