Istanbul, Tyrkiet
Hvor den livlige Göksu-flod løber ud i Bosporus’ blå vande, rejser Anadolu Hisarı – også kaldet Den Anatolske Fæstning – sig roligt på Istanbuls asiatiske bred. Her står du omgivet af gamle stenmure, som forsvinder mellem grønne træer, flankeret af elegante trævillaer ved vandet og hyggelige caféer i skyggen. Bag den fredelige atmosfære gemmer stedet dog på århundreders magtkampe og store ambitioner.
For over seks hundrede år siden, i slutningen af det fjortende århundrede, beordrede den osmanniske sultan Bayezid den Første opførelsen af fæstningen. Han vidste, at kontrollen over Bosporus var nøglen til Konstantinopel, områdets mest eftertragtede by. Netop her, hvor strædet er smallest – omkring syv hundrede meter bredt – kunne fæstningen overvåge enhver skibstrafik mellem Sortehavet og byens hjerte. I midten hævede et solidt kastel sig op, omgivet af høje mure og tre massive vagttårne. I begyndelsen var den eneste adgang en træbro, der kunne hæves, og soldaterne patruljerede fæstningen ad stejle trapper, altid med udsigt over det strategiske farvand.
Nogle årtier senere forstærkede endnu en stor sultan, Mehmed den Anden, Anadolu Hisarı og byggede Rumeli Hisarı direkte på den modsatte bred. Sammen spærrede de to fæstninger for al hjælp til Konstantinopel fra søsiden. Deres fælles styrke blev skæbnesvanger for den gamle by og gjorde det muligt for osmannerne endelig at erobre den. Efter denne sejr mistede Anadolu Hisarı sin militære betydning og fik nye funktioner som toldstation og senere fængsel.
Gennem årene har fæstningen overlevet både storme og glemsel. Veje blev anlagt tværs gennem nogle af de ydre mure, og dele af det oprindelige anlæg forsvandt lidt efter lidt. I de senere år har en omfattende restaurering under ledelse af Istanbuls kommune sikret både de resterende bygningsdele og den særlige ånd, som kendetegner den osmanniske arkitektur i de tunge stenvægge og klassiske former.
I dag udgør Anadolu Hisarı hjertet af et charmerende kvarter, hvor fæstningsmurene og de nærliggende herskabshuse ved vandet fortæller historier om svundne imperier. Selvom selve fæstningen ikke er åben for offentligheden, kan besøgende stadig slentre gennem de omkringliggende gader, nyde udsigten til vandet og fornemme historiens vingesus i sol og brise.
Hvis man ser godt efter, finder man spor af den gamle vindebro, skydehuller og kraftige gange, hvor soldater engang sprang frem og tilbage. Stedets beboere fortæller, at selv efter fæstningens tid som fængsel blev den frygtet for sin afsides beliggenhed ved vandet. I dag står Anadolu Hisarı som et fredeligt levn – stille, stærk og et levende minde om de dramatiske begivenheder, der engang udspillede sig på dette skæringspunkt mellem kontinenter.
Lyt til denne og andre guider i vores app
